Hej folkens, ny bruger her med nogle spørgsmål inden jeg går i gang.

Mest af alt er mit overordnede spørgsmål, hvor detaljeret man må være?

F.eks., ved en Residential road, er det godt eller skidt at tegne fortove? Og skal det evt. være “foot path”? Hvad med cykelstier?
Og hvad med græsarealer, skal man f.eks. holde sig til at tegne offentligt tilgængelige græsarealer? Altså “Grass”, ikke “Grassland”
Er der nogle do’s and don’ts når det kommer til private områder? Bygningerne er jo tegnet for det meste, men hvad med haverne? Indkørsler? Osv. Det skal vel markeres som privat område tænker jeg.

Ud fra begynderguiden får jeg det indtryk at man gerne må være meget detalljeret, så længe det er præcist, men man kan jo tolke det lidt forskelligt sikkert :slight_smile:

Først; Mange tak fordi du spørger :sunglasses:

Bemærk at OSM primært styres af hobbyfolk og frivillige og man principielt må være lige så detaljeret som man har lyst til :). Dog kan der peges på masser af eksempler hvor folk har forsøgt at være præcise og detaljerede i en sådan grad at det af forskellige grunde ikke længere er realistisk og der er også flere praktiske grunde til at holde lidt igen, så det handler meget om at forsøge at finde en passende balance.

Med hensyn til fortove er den generelle anbefaling på almindelige “villaveje” at angive fortovene på selve “bilvejen” (eks: Rosenborggade, fordi vores data ellers let bliver alt for “fnidrede” og besværlige at fejlfinde på (med tanke på navigation). Jeg bruger personligt rigtig meget krudt på at forenkle vores data (veje mm) med henblik på at gøre dem lettere at gennemskue. Kun på meget brede gader eller diverse specielle forhold kan det af hensyn til fornuftig navigation være nødvendigt at tegne separate fortove.

Angående private områder er vores generelle filosofi er at hvis et objekt (en sti, bygning, græsareal etc) eksisterer fysisk, så har det ret til at være repræsenteret i OSM. I de fleste tilfælde medfører det ikke problemer bare at tegne en privat sti eller vej ind, men hvor det kan gøre det, markerer vi dem selvfølgelig som private.

Velkommen til vores lille projekt og tak for dine eventuelle bidrag

Ok tak for svar. :slight_smile: Jeg kommer i gang snart når jeg er lidt mindre presset for tid.